DIY – Frost diadem og tryllestav – Skabelon

I forbindelse med mit lille frost tema her på bloggen har jeg udviklet en skabelon så man let selv kan lave en Elsa krone og en tryllestav.

Det eneste du skal bruge er:

Til krone:
1 ark mosgummi eller Karton
Masser af glimmer og palietter .. more is more 😉
Bånd (2 stykker af hver 50 cm)
Papir til snefnug – jeg har brugt glimmerpapir fra søstrene grene
Limpistol
Hulmaskine

Tryllestav:
1 sugerør
Bånd
Papir til snefnug
Limpistol

Jeg har lavet snefnugene ved at udstanse dem med disse stansejern, men du kan sagtens selv klippe nogle, jeg har tegnet snefnug på skabelonen som du finder her.

Sådan laver du en Elsa krone:

Print skabelonen her
Tegn skabelonen over på dit ark mosgummi eller Karton.
Klip kronen ud og lav 1 hul i hver side af kronen med en hulmaskine.
Før et stykke bånd ind i hvert hul og bind en knude.
Pynt nu Kronen med glimmer, Palietter og andet fint du kan finde – Lim pynten fast med limpistol

Sådan laver du en Frost tryllestav:

Klip 2 stykker bånd som du synes det passer i længden.
Lig de 2 stykker bånd oven på hinanden og lig dem dobbelt, før dem bag sugerøret og bind en knude ved at føre båndet omkring og ind i løkken bag om sugerøret.

Lim snefnug på spidsen af sugerøret med en limpistol.
Jeg har lavet flere lag af snefnug 2 store (den ene af karton for at skabe støtte) og 2 mindre af glimmerpapir

TIP: Mosgummi er mere holdbart at lave kronen i end karton, man kan sagtens købe glimmer mosgummi men du kan også lave dit eget.
Klistre et stykke dobbeltklæbende tape oven på dit stykke mosgummi (man kan få dobbeltklæbende tape i A4 størrelse i flere forskellige hobbybutikker fx her) tilsidst klistres et stykke glimmerpapir på den anden side af tapen. et godt råd er at tegne og klippe på mosgummi siden da det er lettest..

Se også mine invitationer i dette indlæg som passer perfekt til en fødselsdag med frost tema.

9 comments

  1. Julie says:

    Wauw super fin inspiration. Min datter skal holde 5 års fødselsdag for børnehaven på mandag. Jeg vil prøve at lave tryllestavene til alle børn :) Du er vel ikke interesseret i at sælge snefnug til 17 tryllestave? :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *