Materiale-Mandag – Striber

Jeg har valgt at lave en lille ny kategori her på bloggen, Materiale-Mandag .. Jeg bliver tit spurgt om hvor jeg køber stof, papir og hvilke redskaber jeg bruger, så hvorfor ikke skrive om det ? – vise mine seneste køb, hvad jeg ønsker mig, anbefalinger, og mit ynglings dims og dut, hvad det helt præcis kommer til at blive til må tiden vise, men det kommer i hvertfald til at have noget med materialer at gøre – og kommer altså om mandagen 😉

Det første jeg gerne vil vise frem er mit seneste køb ! – Striber

striber_stof2000

Striber Striber Striber, jeg elsker mine stribede stoffer ! Så da jeg så at stof2000 lige er kommet frem med de støvede  rosa og aqua diagonale Stribede stof i deres nye kollektion, måtte jeg selvfølgelig have dem med det samme ! Jeg var oppe og hente dem hjem i Lørdags og sammen med deres gule stribede stof (som kom i deres forår/sommer kollektion) ligner det jo nærmest Slik ! – Jeg er allerede så glade for dem, og det kribler i fingrene.

Det gule stribede stof er det jeg har brugt til isvaflerne til ungernes legekøkken som kan ses i dette indlæg, der er også gratis mønster så du kan sy dine egne is !

is

De Stribede stoffer er ikke det eneste jeg er vild med i Stof2000 nye kollektion, jeg ønsker mig også de små støvede confetti prikker og (selvfølgelig !) Skyerne, både den lyserøde og blå udgave ! – men jeg må vente med at shoppe amok.. jeg har nemlig været ved at spare op til noget i laaang tid som jeg endelig kunne klikke hjem i aftes ! En ny computer, eller faktisk er det ikke bare en ny, men min egen computer ! – Indtil videre har jeg måttes dele med min mand.. – Så ja tak nu bliver det da lettere at blogge ! – Kom nu postmand !!

Her et Billede af de stoffer fra stof2000 som findes i min efterhånden alt for store stofsamling ! de er næsten alle sammen fra deres minimega kollektion som består af 100 % bomuldspoplin i de skønneste farver og prints !

stof2000

Jeg er spændt på hvad jeg finder på med de nye striber, jeg har allerede et par ideer til hvad de skal forvandles til, bla. et par hemmelige DIY’s som jeg skal lave i denne uge !

striber_stof2000_1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *