Den kreative sky.. nu med Nordsky

nordsky

Endelig er jeg klar til at præsentere Nordsky..  Jeg er så tit blevet spurgt om man ikke kan købe nogle af de ting jeg laver, og nu hvor jeg er blevet studerende, har jeg jo brug for et lille fritidsjob og hvad mere oplagt end at åbne min egen lille shop ? – Jeg har haft mange tanker omkring hvordan det skulle foregå, og jeg kunne simpelthen ikke få mit hoved til at vikle sig om at min kreative blog her pludselig skulle begynde at have en shop og at mine designs skulle hedde Den Kreative Sky. Derfor lagde jeg hovedet i blød og Nordsky blev en ide der nu er virkelighed. Nordsky er en lille baby til Den Kreative Sky. Under navnet Nordsky vil jeg få lavet nogle af mine designs og sælge dem. Det første produkt bliver min drømmefanger plakat som jeg spændt går og venter på der kommer ind af døren, og så snart postmanden banker på og jeg har fået sat glimmer stjerner på vil den være at finde i min lille nye shop..

I shoppen kan man også købe symønstre. Mønstre og syvejledninger bliver direkte downloadet til ens computer lige efter betaling.

Indtil videre er shoppen lille bitte og faktisk er der kun mønster og syvejledning til riskaniner og kaninputteposen, og indtil videre er der også kun mulighed for paypal betaling.. men et skridt af gangen. Jeg er sikker på jeg bliver rigtig glad for Nordsky og min nye shop !

Som i måske kan se er bloggen her også flyttet til nye lokaler ? Væk fra bloggersdeligt og til min egen server. Jeg har selv kodet siden her, dog vil jeg gerne takke min gode ven for at hjælpe med alt det praktiske, jeg havde aldrig klaret det uden ham. Vi har nemlig fået det gjort sådan at Den Kreative Sky og Nordsky høre sammen som et site selv om det egentlig er 2.. ret smart synes jeg.

Siden mangler stadig at blive sat op så den ser fin ud til mobil og ipad, og der mangler også en smule rettelser her og der.. men det kommer snarest.

 

Jeg håber i vil tage godt imod både Nordsky, den lille shop og Den kreative Sky s nye hjem !

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *