“klovne” Krave DIY

Fastelavn nærmer sig og selv er jeg i fuld gang med børnenes kostumer, eller jeg har i hvert fald købt stoffet, så håber på at jeg er i fuld gang i weekenden.. forhåbentlig.. vi er lidt inde i en periode hvor den ene dag tager den anden og det er svært at få tid til at komme i det kreative hjørne, forhåbentlig vender det snart.

Sidste år var Rasmus en lille Klovn og mange har spurgt til hans kostume og efterspurgt en lille DIY. Egentlig bestod hans kostume af helt simple dele som alle er lette at lave. I kan se flere billeder fra vores fastelavn sidste år i indlægget her og her

klovne_kostume_DIY

klovne_kostume_DIY_1

Han havde en langærmet hvid body på (bare en basis fra H&M) her havde jeg syet 2 pompomer på maven (Se Pompom DIY her) Jeg havde også limet et par pompomer på hans gule gummistøvler for det var det eneste fodtøj han ville gå i for et års tid siden :) Nu er det Silke vi ikke kan få ud af gummistøvlerne, det må være en 1 års ting :)

Til det lille klovne kostume hørte også et par bloomers til, Bloomers er super lette at sy og der findes rigtig mange mønstre på Etsy og pinterest.

Rasmus havde også en Klovne krave på som jeg vil prøve at beskrive herunder hvordan jeg har syet.

Jeg viser her hvordan man laver en krave med et lag, du kan let tilføje et lag mere. Jeg har her valgt at lave en krave hvor den bliver sløjfet i nakken.

Vær opmærksom på kun at binde sløjfen let om halsen, uden knuder så hvis den hænger fast i noget går kraven op, og jeg kan forestille mig at den ikke overholder nogle EU sikkerheds krav om hvad børn “må have på” (så er det sagt og blevet gjort opmærksom på)

klovne_kraver_DIY_4

 

Materialer:

En symaskine, knappenåle, tråd,  en saks og et strygejern
skråbånd (ca. 1 m)
Et stykke stof der måler ca 9*90 cm
(Hvis du ønsker et lag mere på kraven kan du tilføje et længere lag der vil stikke nedenfor det øverste lag, her målte mit 13*90 cm) Hvis du syr en krave med 2 lag kan jeg anbefale at bruge lidt bredere skråbånd fx 3 cm så det er lettere at folde båndet rundt om kanten.

Start med at ligge stoffet foran dig på bordet, du skal nu sy  kanterne ind på stoffet på de 2 korte og på den ene lange side. Fold kanterne ca. en cm ind, stryg en kant og fold igen. på den måde er kanterne der ellers ville trevle gemt. Sy en stikning Det er pænest at folde siderne ind først og herefter bunden.

klovne_kraver_DIY_10

Nu skal du rynke stoffet, dette gøres på samme måde som hvis man vil lave en flæse

Start med at indstille symaskinen til lange og løse sting, Sy en stikning helt tæt på kanten øverst og sy igen en anden stikning ca 1,5 cm fra den øverste stikning (Se billedet herunder)

Husk at efterlade rigeligt med tråd i begge ender så du kan trække i dem. Men vent med at trække inden du har læst de næste trin.

klovne_kraver_DIY_9

Nu skal stoffet syes inden i skråbåndet. Dette gøres ved at ligge skråbånden på bordet med åbningen op mod dig. og markere midten. Jeg har rynket kraven ind så den blev ca 40 cm lang, du kan evt. måle modtagers hals for at få en fornemmelse af hvor lang kraven skal være.

Tag stoffet og markere midten, og en fjerde del med knappenåle (på stoffet der måler 90 cm satte jeg en knappenål cirka ved hver 22 cm ), gør det samme med skråbåndet (her satte jeg knappe nåle i på midten og 10 og 20 cm fra hver side fra midten)

klovne_kraver_DIY_8

sæt nu stoffet fast med knappenålene hvor markeringerne passer (Se billedet herunder)

klovne_kraver_DIY_7

Træk i de 2 undertråde i toppen af stoffet. træk i begge på samme tid og lad endelig fingrene hjælpe til indtil stoffet ligger på plads mellem knappenålene. sæt evt. ekstra knappenåle i for at holde lidt.

klovne-krave_DIY_11

Nu skal skråbåndet foldes omkring stoffet og syes fast, så at den grimmekant bliver gemt. Start med at sy helt ude fra enden af skråbåndet. og forsæt, det kan godt være en smule svært at få til at passe, så væbn dig med tålmodighed, og vær hele tiden opmærksom på at skråbåndet ligger pænt på begge sider af stoffet og stoffet ikke hænger nedenfor.

Når skråbåndet et syet fast fra den ene ende til den anden skal du fjerne de lange rynke sting og din krave er færdig.

klovne_kraver_DIY_6

klovne_kraver_DIY_5

Jeg synes kraven er så sød, og faktisk ikke kun til fastelavn men også til en lille kjole

klovne_kraver_DIY_2

klovne_kraver_DIY_3

På mit bord er der masser af klovne kraver der er ved at blive til, hvis der er nogle der gerne vil være klovn til fastelavn men ikke helt har tid til selv at sy , så sættter jeg lidt til salg på instagram tirsdag eller onsdag aften i næste uge (Det er først til mølle princippet) og i kan finde mig på instagram under navnet denkreativesky lige her

klovne_kraver_DIY_1

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *