Let sommerkjole – DIY

Jeg har syet en lille stak sommerkjoler til Silke, det er virkelig en kjole der både er let og hurtig at sy og kjolerne fungere lige for tiden som en perfekt lille pause imellem alt den eksamens læsning jeg burde læse..

diy_kjole_silke2

Jeg har lavet en DIY, så du også kan svinge et par stykker stof igennem symaskinen og lave en fin sommerkjole. Den her kjole er et perfekt lille begynder sy projekt, og tager ikke mange minutter at sy når man først lige er kommet igang, men er rigtig sød over de små sommer ben her i varmen. – Kjolen kan også let laves til en top ved blot at lave den kortere og er så sød med små bloomers under til små tykke lårbasser.

 

kjole_diy

 

Materialer:

Stof (Længden kommer an på størrelsen (se skemaet herunder)

Bånd/snor (cirka 2 meter) – Jeg har brugt skråbånd, jeg har foldet og zigzagget

Symaskine

(overlocker hvis du har en)

Strygejern

saks, et stykke papir, blyant, og en sikkerhedsnål.

DIY:

Jeg har lavet denne DIY udfra at du selv kan vælge om kjolen skal bindes over skulderen eller på ryggen.

Bindes over skulder:

diy_kjole_Skulder

Bindes på ryggen:

diy_kjole_ryg

 

Skemaet herunder viser udfra størrelse hvor lang kjolen skal være samt hvilke mål du skal gå ud fra når der skal klippes huller til ærmegabet

Stoffets brede skal i alle størrelser være 50 cm.

diy_kjole_STR

diy_kjole14

Stoffets brede skal i alle størrelser være 50 cm.

Du skal starte med at klippe 2 ens firkanter af det stof du ønsker der skal bruges til kjolen 50 cm i breden, og den længde der svare til størrelsen i skemaet. Eksempel: Silke bruger str. 2 år så de 2 firkanter jeg klippede til hendes kjole målte 50*50 cm

diy_kjole13

Lav nu et mønster du skal bruge til ærmegabet,  Brug evt et stykke papir (eller mål direkte op på stoffet), jeg kan godt lide at lave mønstret på papir så har jeg den nemlig liggende til næste kjole og slipper der for at måle op igen. Se målene i skemaet og mål ærmegabets længde ned af og ærmegabets brede ind mod papiret. rund hjørnet inde i firkanten ca som på tegningen her ovenover og klip mønstret ud.

diy_kjole12

ærmegabTegn og klip efter ærmegab-mønstret i begge øverste hjørner i både stoffet til kjolens forside og bagside.

Husk at vende stoffet rigtigt hvis stoffet er mønstret.

diy_kjole_sider

Læg stoffet ret mod ret og sy hver side sammen, fra ærmegabet og ned til bunden.

diy_kjole10

Herefter skal de 2 ærmegab syes ind så stoffet ikke trevler. Buk ærmegabets kant ind ca 1 cm, brug strygejernet for en flotetre kant, buk ind over igen så den klippede kant skjules. sy kanterne.

Du kan vælge at lave 2 slags kjoler, en hvor båndet findes på ryggen eller over over hver skulder.

Hvis du ønsker at båndet skal bindes over skulderen skal du springe næste step over.

Hvis du ønsker at båndet skal bindes i ryggen:

diy_kjole_baand_ryg

Klip ca 10 cm ned i midten på “bagsiden af kjolen” – Sy herefter den klippede kant ind som du lige gjorde ved ærmegabet med at bukke stoffet på begge sider af nedklipningen ind 2 gange (ca en cm) og sy. Det kan være en smule svært at få til at ligge rigtigt. mit går lidt ind som en trekant fra hver side.

diy_kjole8 diy_kjole7

Nu skal løbegangen øverst på kjolen syes, hvor snoren skal trækkes igennem

– Buk stoffet ned (ca 2 cm) ,stryg, buk ned igen og stryg, så kanten gemmes inde i løbegangen, Sy hele vejen tæt på folden.

diy_kjole5

 

 

Træk snoren igennem:

Hvis kjolen skal binde på ryggen: skal du bruge et stykke snor. CA 1,5-2 meter (Du kan altid klippe af bagefter)

Hvis kjolen skal bindes over skulderen skal du bruge 2 stykker snor ca 1 meter hver.

Træk snoren igennem løbegangen her kan du evt bruge en sikkerhedsnål.

diy_kjole1

Nu mangler du kun at ligge kjolen op – prøv den evt. på barnet først så du får den længde du bedst kan lide. – Buk ca 1 cm op, stryg og buk 1 cm om igen så kanten gemmes under bukket. sy på plads.

diy_kjole_oplægning

Nu er kjolen færdig, og klar til at blive luftet i sommervarmen. Håber min lille DIY kan bruges hvis der er spørgsmål/rettelser, så sig endelig til herunder.

God sommer !

 

silke_sommer

Du kan følge DenKreativeSky via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK INSTAGRAM

3 comments

  1. Jonna says:

    1000 tak for en superfin diy!!! Jeg skal da så meget hjem og kigge i stoflageret! Det er guld værd, når krea-bloggere som dig deler deres geniale påhit, så tak for det!!!

    Kh Jonna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *