Fastelavns Kostumer – Sødeste lille Snemand og Pingvin

Jeg fik slet ikke vist jer Rasmus og Silke’s fastelavns kostumer sidste år her på bloggen, så jeg har været i arkiverne og fundet lidt billeder. Jeg elsker at kigge tilbage i arkiverne, for de er så små og hvor er de altså bare søde (hvis jeg selv skal sige det, selvfølgelig) ! Det var virkelig svært at tage billeder af dem, de hoppede rundt og var så glade, men selv om nogle er slørede får i dem alligevel, for igen, de er altså søde !

Som jeg nævner hvert år er fastelavn en af mine ynglings traditioner, jeg husker selv hvordan min mor og jeg hvert år lavede et kostume, og det vil jeg gerne give videre, at man kan vælge lige hvad man vil være og at gøre det til et fælles projekt er så hyggeligt synes jeg.

I år skifter Rasmus hele tiden mening om hvad han gerne vil være sådan fra dag til dag, men han vender hele tiden tilbage til at ville være en dinosaurer, så det ender nok på det, Silke er sikker i sin sag ! hun elsker kaniner og vil være en “sesse nin” = prinsesse kanin, jeg ved ikke helt hvordan vi skal lave kostumerne endnu, men jeg tror jeg holder det enkelt som jeg plejer, hvor vi tager udgangspunkt i tøj de har i forvejen, eller som er billigt at købe, også kun syer eller laver noget der ikke tager så lang tid, de er så små endnu, så de helt store projekter er der endnu ikke koncentration til, også længe jeg kan, og også så længe jeg har så meget andet at se til, kan jeg ligeså godt holde det enkelt så jeg ikke stresser over det, det vigtiste for mig er at det skal være hyggeligt at lave kostumerne.

Men tilbage til sidste år og de billeder jeg aldrig fik vidst,  Silke havde lige lært at gå, hun havde lidt med anklerne og gik sådan helt stift og sjovt, så hun måtte selvfølgelig bare være en pingvin ! – jeg har et par videoer hvor hun går med pingvin kostumet på og det er virkelig virkelig sødt ! Rasmus var 3 år og så frost filmen uafbrudt og hans største ønske var at være Olaf, eller faktisk Olaf’s bedste ven, så sådan blev det.

fastelavn2016_6_denkreativeskyRasmus’s Olauf’s-bedste-ven kostume (snemand kostumet) holdte vi helt enkelt, og var rigtig let at lave, jeg købte nogle hvide strømpebukser samt en hvid body og så syede jeg nogle blommers (lige som jeg gjorde året før hvor man var klædt ud som en klovn (klovne kostumet kan i se lige her)) Denne gang valgte jeg dog at bloomers skulle have ekstra volume, så de fik en lidt rund form , det gjorde jeg ved at ligge ekstra vide til lårene og taljen, så de kunne trækkes længere ind. Herefter lavede jeg 3 sorte pompomer som jeg syede på bodyen og bloomers med et par sting. (i kan se hvordan man laver pompomer i min DIY lige her)

Olaf fra frost disney filmen bliver fulgt af en sne sky over hovedet fordi han elsker sol og varme, så sådan en måtte Rasmus jo også have, vi lavede den sammen på et par timer og Rasmus elskede at være med til at lave den, og var så stolt af den !  Skyen er rigtig let at lave, Det er blot 2 stykker tykt pap der er skåret ud som en sky, skyerne er limet sammen med limpisol på hver side af en tynd rundstok (fra byggemarkedet) herefter er der hængt tråde fra skyen med snefnug på. Snefnuggene har jeg udstanset med nogle papirstansere jeg har, men man kan evt også bare klippe cirkler.

fastelavn2016_9_denkreativeskyFastelavns søndag, da vi skulle ud og slå katten af tønden til fastelavnsfesten havde Rasmus også sorte gummistøvler, en hvid hue med en pompom på toppen og et par hvide strikkede vanter på. Nogle ting vi i forvejen havde til at ligge men som lige satte prikken over i’et !

Min veninde havde faktisk hæklet en lille gulerods næse til ham, og den var så lille og sød, men han ville ikke have den på, så han fik en lille orange tud med ansigtsmaling istedet.

fastelavn2016_4_denkreativesky
fastelavn2016_1_denkreativesky
fastelavn2016_2_denkreativeskySilkes pingvin  kostume var der lidt mere sy arbejde i, hun var så lille at hun ikke rigtig selv kunne være med i processen, men jeg ville så gerne se hende som pingvin, så jeg kunne ikke lade vær.

Jeg tog udgangspunkt i et mønstret som jeg havde til at ligge, mønstret hedder Carly bubble romper, jeg købte den i sin tid på etsy, men kan ikke finde den der mere, tilgengæld har jeg fundet den her, hvor man også køber den som digital download, så man selv printer mønstret ud.
Jeg lavede lidt om i mønstret ved at tegne lårene ud i en spids, så at de fik mere volume også skar jeg et hul på forsiden fra skidtet og op i en cirkel på maven, hvor jeg syede hvidt stof i. (Det hvide på maven kan dog også lave med filt, altså hvis man ikke har det svært med filt som jeg 😉 jeg ved ikke hvad der er med filt, men jeg kan bare virkelig ikke lide det, så ofte roder jeg mig ud i mærkelige løsninger, hvor filt egentlig ville være lettest, ret dumt faktisk.)

Herudover syede jeg også en lille sort hat, ud fra et almindeligt baby hat mønster, men igen lavede jeg lidt om så der blev en spids ned i panden, som en pingvin jo har. Inden under dragten havde hun et par sorte stømpebukser, og en langærmet sort body også havde hun selvfølgelig også hendes gule gummistøvler på.

fastelavn2016_7_denkreativesky
fastelavn2016_5_denkreativesky

Du kan følge DenKreativeSky via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK INSTAGRAM

One comment

  1. Anette says:

    De er helt fantastisk.
    elskede min mors hjemmelavede kostumer, kan ikke huske jeg selv var med til at lave dem før meget sent.
    håber så meget der kommer små søde ballademager og rasler her i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *