Klip en Sløjfe – DIY – Skabelon

Søde læsere har gjort mig opmærksom på at de ikke længere kunne hente den sløjfe skabelon jeg lagde ud her på bloggen for lidt over et år siden, det skyldes at det program jeg på daværende tidspunkt brugte for at kunne uploade filer her til bloggen i mellemtiden ikke længere er et gratis program. jeg vil have at alle mine skabeloner skal være gratis, så jeg har fundet en ny mulighed for at uploade skabeloner her til bloggen, så det gamle indlæg med sløjfer du selv kan klippe som du finder her, er nu blevet rettet..

Jeg har dog siden sidst lavet en ny og bedre skabelon til selv at klippe en sløjfe, for jeg var træt af at sløjferne ikke fungerede på papir der kun havde mønstre på den ene side (udfra den gamle skabelon ville sløjfen blive todelt i farven, hvis papiret havde forskellige for og bagside) Skabelonen er dog stadig god hvis man skal lave sløjfer af papir eller karton der er ens på begge sider..

Jeg lavede alle disse sløjfer som du ser på billederne her til Silkes barnedåb, men fik dem ikke brugt, da jeg havde lavet rigeligt med pynt..
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge dem til, måske jeg vil lave en sløjfe guirlande, et billede eller måske i har en god ide til hvad jeg kan bruge så mange sløjfer til ? ellers er de altid søde at sætte på en gave som pynt..

Du kan gratis printe den nye sløjfe skabelon her

Jeg har brugt sådan en smart “rulle-lim” (som jeg har købt her) ellers vil jeg anbefale at bruge dobbelt klæbende tape eller limpistol, (måske du også kan bruge limstift, jeg har bare et meget anstrengt forhold til limstift, da jeg aldrig synes at det holder noget som helst andet end fladt papir mod fladt papir – måske jeg bare mangler at finde den rette, selvom jeg virkelig synes jeg har prøvet mange i tidens løb)
Du skal selvfølgelig også bruge papir eller karton, og en saks :)

2 comments

  1. Rikke says:

    Hejsa.

    Ville bare lige sige tak for din skabelon, de er bare så fine de sløjfer.
    Men ville meget gerne vide hvor du har købt det fine papir du bruger til dine sløjfer. På forhånd tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *