DIY Blomster lyskæde med skabeloner

Selv om det er over et halvt år siden jeg lavede den første blomster lyskæde er jeg stadig plask forelsket i den, så her kommer endelig en DIY som jeg har lovet så længe.

Jeg elsker farverne og ideen med at pynte en helt almindelig standard lyskæde fra IKEA med noget så enkelt som karton og glimmerpapir, jeg har lavet skabeloner på blomster og blade så du let kan lave din helt egen blomster lyskæde.

Hvis du får lavet din egen lyskæde udfra mine skabelonerne så TAG mig endelig på instagram eller facebook, jeg vil rigtig gerne se hvad i får lavet. Husk at blomsterne kan have lige præcis de farver i synes der passer ind til jer.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_14

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_13

Først hang blomster lyskæden på skabet som i kan se herover men har nu fundet sin plads over Silkes seng under hendes sengehimmel og bruges som natlampe, skærene fra guld glimmerpapiret ser helt eventyrligt ud.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_18

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_22

Blomster lyskæden er virkelig let at lave og jeg har også lavet skabeloner til så det er endnu lettere for jer selv at gå igang.

Materialer du skal bruge:

  • – Saks
  • – Limpistol
  • – Hobbykniv/skalpel
  • – Skabeloner er fordelt på 3 ark, du kan hente skabelonerne gratis her
  • – Karton (Jeg har brugt fransk karton fra canson da jeg synes de har et virkelig fint farveudvalg og jeg elsker strukturen) Se de forskellige farver her
  • – evt. glimmerpapir til midterne
  • – Ståltråd
  • – Lyskæde (Lyskæden drillede mig ret meget at få fat i, der findes en million forskellige standard lyskæder og de er alle lidt forskellige i formene på de små pærer, for at få bladene og blomsterne af karton til at holde skal der være en plastik “DUT” for enden af pæren, jeg gik på jagt og fandt endelig den helt rette i IKEA. (Så IKEA hack er den her DIY da næsten) .. SÄRDAL hedder lyskæden og findes både med 12 og 24 små pærer, lyskæden med 12 pærer er til batterier og lyskæden med 24 lys er til stikkontakten.

Alt efter hvor mange blomster du orker at klippe ud og om du ønsker batteri eller direkte strøm kan de 2 forskellige lyskæder findes herunder

Lyskæden med 12 lys til batterier her

Lyskæden med 24 lys direkte til strøm her

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_1

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_2

Start med at klippe blade, blomster og blomster midter ud. Jeg har brugt 2 blade pr pærer, og nogle steder har jeg også lagt blomsterne dobbelt for at få mere effekt – Det er en tålmodighed og en smagssag hvor mange blade og blomster man vil bruge.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_4

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_3

Med en hobbykniv Skæres der nu krydser i midten af blomster, blomstermidter og i enden af bladene (Se billedet)

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_7

Giv bladene liv ved at bøje dem, for et flot buk kan du false bladet med spidsen af en saks inden du bøjer.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_5

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_6

Dette trin er lidt svært at forklare, men jeg prøver: for at få pærene til at sidde tættere sammen (Så blomsterne kommer til at sidde tættere) ligges lyskæden dobbelt, SÅ pærene er forskudt for hinanden.

for at holde lyskæden på plads snoes der ståltråd rundt om ledningerne. Øverst på lyskæden (der der før var midten) laves en lille lykke som er praktisk at hænge lyskæden op i.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_8

Alle dele limes nu én efter én oven på hinanden med limpisol ned over hver pærer.

(Alle dele sættes ned over pæren igennem krydset du skar med kniven.)

TIP: Læg blomsterne på gulvet inden du limer dem fast, på den måde kan du se hvordan farve og størrelserne på blomsterne skal være i forhold til hinanden for at give dig det resultat du synes der er smukkest.

Din lyskæde er nu færdig og klar til at kaste eventyrlig lys.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_9

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_10

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_11

Håber i får lavet en masse fine lyskæder til at give lidt lys her midt i efteråret.

blomster_lyskæde_DIY_denkreativesky_21

 

denkreativesky_lyskæde_voksen_7

Du kan følge DenKreativeSky via:

BLOGLOVIN / FACEBOOK INSTAGRAM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *