Jule-klippe-klister traditioner #Del 1

Vi har ikke så mange juletraditioner endnu, vi er i begyndelsesfasen, de sidste 2 juleaftner har set sådan ud. Julen 2012, jeg kampsvedte og havde en lille fyr i min mave der ikke kunne ligge stille faktisk var han så urolig at der ikke engang var nok plads til alt den dejlige mad vores familie havde kokkereret, 4 dage efter, d 28 december 2012 kom vores lille fyr til verdenen, Rasmus .

Julen 2013, Rasmus var næsten 1 år, og vi havde lige købt hus, faktisk boede vi på 1 salen fordi stue etagen lagde i renoverings ruiner, ikke så heldigt for jeg måtte nemlig ikke gå på trapper, vi havde d. 20 december været til 12 ugers scanning og nakkefoldsscanningen viste ikke det den burde, så d. 23 december fik jeg foretaget en moderkagebiopsi, det betød jeg skulle holde mig i absolut ro i et døgn for at nedsætte abort risikoen som der er ved en moderkagebiopsi. Normalt er der 1 døgns ventetid på svaret der bare fylder alt, men pga. julen, helligdage og weekend måtte vi vente helt indtil d. 27 december på svaret, dagen før Rasmus’s første fødselsdag.
Men svaret var alt ventetiden værd.. Baby inde i maven var sund og rask, og da overlægen spurgte om vi ville vide kønnet og vi svarede ja, trillede tårene, glædes tåre en lille pige baby i min mave ! en pige baby som d. 2 juli kom til verdenen og fik navnet Silke.

I år 2014 Rasmus er nu næsten 2 år, og lillesøster Silke er 5 måneder og i år er der ro ! helt fantastisk dejlig ro til at nyde julen og begynde alle de juletraditioner man som familie drømmer om.

Et par juletraditioner begyndte dog sidste år, et af dem er at jeg fik klippet klistret en lille engel lavet ud af Rasmus’s hænder og fødder, alle de minder der fløj gennem kroppen da jeg havde den lille engel i mine hænder da julekassen blev åbnet, betød at det måtte være en tradition.

Hvert år vil jeg lave en ny engel og hvert år vil englene blive større og større.

Rasmus – Julen 2013

Rasmus og Silke – Julen 2014

og ihh hvor jeg dog elsker alle de små hænder og fødder vi har herhjemme, jeg elsker at holde, nusse og kysse.

5 comments

  1. Marina says:

    Å hvor er det da bare en fin tradition, netop fordi I er startet så tidligt og fordi det passer lige til jeres familie og din historie om de urolige børn i maven. De engle kommer I virkelig til at værdsætte i mange år.

    Smiler lidt privat af din historie om moderkagebiopsi. Sådan en fik jeg nemlig også med min yngste og det var SÅ godt at få resultatet, for man kan jo ikke undgå at gå og være bange. Jeg fik nu på ingen måde lov at hvile mig bagefter. Min mand kørte mig godt nok frem og tilbage til sygehuset (der var 2 timers kørsel) for det havde de sagt var nødvendigt. Bagefter var han direkte tilbage på job, mens jeg stod helt alene med de to andre små børn hele ugen, uden bil bil og uden hjælp. Min mand kom så hjem da det blev weekend. Sådan var det bare for os og heldigvis gik det jo godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *