Evighedsprojekt #1

Jeg er begyndt på et “lille”-hyggeligt-barsels-evighedsprojekt.

Jeg har efterhånden en masse stofrester til at ligge og dem der har fulgt med, har måske lagt mærke til at jeg er ret vild med stofrester, faktisk er jeg tit mere vild med stofrester end hele metermål se selv hvad jeg førhen har fået lavet her

Jeg vil gerne lave et tæppe til gulvet (Det kan dog være at det ender som en pude for det tager godt nok lang tid) men nu må jeg se, jeg stopper når jeg er tilfreds eller ikke har mere tålmodighed.
Indtil videre er det rigtig hyggeligt og jeg nyder at få tømt lidt ud i skabene.
Det er meget let at lave dette tæppe, og du skal kun bruge 3 ting:
Skridsikkert underlag – jeg har købt dette hos Stof og Stil
Stofrester (Det kan være både bomuld og jersey) ellers kan du med fordel købe zpagetti garn, Zpagetti garn er helt klart det smarteste og letteste måde men jeg ligger ikke lige inde med noget, og hele ideen er jo at få tømt lidt ud i mit lager.
Det sidste du skal bruge er tålmodighed, og en masse af det..
Jeg river stoffet i lange strimler af 1,5 cm og klipper strimlerne 10 cm lange, så det bliver til stykker af 1,5*10 cm, og jeg skal bruge MANGE rigtig MANGE.
Så tager jeg stoffet igennem det skridsikre underlag, som billedet herunder viser og binder en knude, og sådan bliver jeg ved, ved alle kryds på det skridsikre underlag.

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *