Foldet fyrfadsholder DIY

Jeg er blevet helt vild med at folde det er så dejligt afslappende så da jeg faldt over denne DIY fra www.minieco.co.uk måtte jeg jo prøve og der er blevet de fineste små fyrfadsstager ud af det.
Jeg har valgt at lave en dansk oversættelse med billeder og med små tips til hvordan jeg har foldet dem.

Matrialer:

Printer
Alm. A4 karton
Saks
(Evt nål til at falske foldninger med, jeg bruger min saks)
Tape
Dobbeltklæbende tape
Små glas (Jeg har brugt små glas fra baby mos)
vigtig: Batteridrevet fyrfadslys som fx. disse

1: Start med at printe mønstret på dit karton. Du finder mønstret her

2. Fals herefter med en saks eller nål ved alle streger, både de lodrette og de skrå.
3. Klip ved de stiblede linjer, du får nu 2 stykker

4. for at det skal være lettere at lave foldningerne korrekt, hjælper det at bøje de rigtige veje, jeg har foldet alle de lodrette buk om mod forsiden og alle de skrå (på begge leder) om mod bagsiden se billederne ovenover og herunder.

Når alle streger er blevet bukket skulle det gerne ligne stykket på overstående billede.

5. Nu er du klar til at folde. start med at bukke alle trekanterne ind som du kan se på det første billede herover. forsæt med at “trykke” alle tern ind og kanter ud og til sidst skulle du kunne folde papiret helt sammen som det sidste billede ovenover viser. giv papiret et ordentlig tryk det hjælper på at give foldningerne en smuk kant.

fold begge ark

6. nu mangler du kun at samle de 2 ark jeg har valgt at samle den ene side med alm. tape ved at sætte de 2 ark tæt sammen og tape henover.

nu har du et langt stykke foldet papir, saml igen og tryk sammen

For at lave papiret til en cirkel samler jeg de sidste ender med dobbelt klæbende tape det gør jeg ved at folde de 2 sidste og 2 første lodrette linjer ud igen. og samle dem henover hinenden.

Nu mangler stagen kun lige at blive presset sammen.

sæt evt papiret rundt om et glas for at holde formen.
For at undgå brand skal glasset gerne være lidt højere end papiret.

VIGTIG: Det vil være en rigtig god ide at bruge batteridrevet fyrfadslys da glasset bliver rigtig varm.

Jeg synes simpelthen de er så fine og så hyggelige at lave .
Glem ikke at kigge forbi den orginale diy som du finder hos mini eco lige her

16 comments

  1. Super flotte stager. Jeg må se, om det er noget mine tommelfingre kan finde ud af.
    Har også lige opdaget din blog via Anne-Mette fra Gallerilarsen, og det er bestemt ikke sidste gang jeg kigger ind til dig.

  2. Karin says:

    Flot DIY :) og tak fordi du deler med os!
    Hvor køber du karton til disse foldede ting? Syns nemlig det er nogle super fine farver. Jeg har prøvet Canson som er på 160 g, og det virker fint, men farverne er ikke så fine som dine ;/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *