En velfungerende kontorplads skal kunne rumme mange behov: koncentreret arbejde, samarbejde, korte pauser og inspiration. Derfor er det vigtigt at tænke helhedsorienteret, når man indretter kontoret. Gode kontormøbler med ergonomisk støtte er fundamentet – højdejusterbare borde og komfortable stole gør arbejdsdagen sundere og mere effektiv. Derudover bør man overveje lysforhold og akustik, da både blænding og støj kan påvirke trivsel og produktivitet negativt. Et godt indeklima og æstetiske elementer som planter og kunst bidrager også til en mere behagelig arbejdsplads. Det kunne eksempelvis være ved at lave Rum-I-Rum løsninger og skabe forskellige miljøer på kontoret.
Fleksible zoner i et åbent kontormiljø
I mange moderne kontorer er der åbne rum, hvor flere arbejder side om side. Det kan være praktisk, men det kræver gennemtænkt indretning for at fungere godt i praksis. Her er Rum-i-Rum-indretning en smart løsning. Ved at inddele rummet i mindre zoner med møbler, reoler, akustikvægge eller glaspartier kan man skabe visuelle og funktionelle afgrænsninger – uden at bygge faste vægge. Det giver mulighed for at etablere stilleområder til fordybelse, mødezoner til dialog og uformelle lounges til korte pauser. Rum-i-Rum skaber struktur og ro i åbne kontormiljøer og giver samtidig fleksibilitet, hvis behovene ændrer sig over tid. Det kan være en god ide at søge inspiration til indretningen på nettet, så man kan se, hvordan andre virksomheder indretter deres kontorplads.
Gør kontorpladsen til et inspirerende sted at være
Når medarbejdere trives i deres omgivelser, smitter det af på både samarbejde og engagement. Derfor bør kontorpladsen ikke kun være funktionel, men også indbydende og inspirerende. Farver, belysning og materialer spiller en stor rolle i stemningen på kontoret. Skab variation i indretningen, så der både er energigivende og rolige områder. Personlige detaljer og visuelle udtryk, der afspejler virksomhedens kultur og værdier, gør også en stor forskel. En velindrettet kontorplads understøtter ikke kun arbejdet – den styrker også fællesskabet og arbejdsglæden.